Denne bog søger at reflektere et senmoderne vilkår, idet den som sit udgangspunkt har, at livet i moderniteten ikke tilbyder sig med en forudgiven mening, men at meningen skal søges af den enkelte. Nøgleord til forståelse af det senmoderne vilkår er individualisering og globalisering . Heri ligger, at mennesket i en stadig mindre verden er overladt til sig selv i sin afsøgen af de muligheder, der synes foreliggende. Et andet nøglebegreb er derfor også mulighed. Tilværelsen tilbyder sig som et væld af muligheder. Hvis det er sandt, at mennesket er totalt frisat, løsnet fra ethvert bånd i forhold til fx nationalitet, historie og religion, så er det også sandt, at verden er et uendeligt rum af muligheder, som kan opsøges for at blive realiseret. Men den mulighed foreligger også, at realiseringen ikke kan aktualiseres.
Det er en opgave, som ofte kan synes stor og uoverskuelig.
I de to indledende kapitler i denne bog tages der fat på denne problemstilling: at livet kan synes uden mening, at dette at man selv skal søge meningen med tilværelsen kan gøre den kaotisk og ofte afstedkomme kedsomhed, heraf også bogens titel. Derom handler første kapitel. Andet kapitel tager fat på endnu et vilkår i moderniteten, nemlig splittelsen. Når mennesket ikke mere er forankret i en forudgiven mening i form af en religiøs tydning, men selv må levere stoffet til forklaringen på meningen med livet, så bliver alting usikkert. Naturligvis kan man vælge sig en religiøs tilknytning, en tro. Men det er en privatsag, om det sker eller ej. Da samfundet skifter fra deocentrisme til antropocentrisme sker der det, at videnskaben vinder frem, i særlig grad naturvidenskaben. Og for at den kan nyde fremme må det ske gennem mobiliseringen af fornuften. Hvor troen aktualiseres gennem følelsen, skabes viden af fornuften. Og dermed skilles de to ting ad. Denne splittelse ses som et senmoderne vilkår og belyses gennem en analyse af den amerikanske film Pretty Woman.
I bogens anden del omtales 5 nyere børnebøger, som tager fat i disse senmoderne vilkår. Det drejer sig om Kenneth Bøgh Andersen: "De hvide mænd", Gail Giles: "Da vi gjorde Simon populær", Sulaima Hind: "Ave Eva", Vibeke Marx: "Speeder" og Peter Mouritzen: "Manddomsprøven".
Pris kr. 139,00
På sin hjemmeside skriver forfatteren Vibeke Marx om Kaos og kedsomhed:
"Skolekonsulent, cand. pæd. Eiler Jensen skriver i et undervisningsmateriale, som jeg har haft lejlighed til at kigge med i, om min ungdomsroman Speeder: ”Det er en roman, som man kan undre sig over slet ikke giver genlyd i offentligheden. Da Bent Hallers Katamaranen i 1976 så dagens lys, skabte den landsdækkende forargelse….I 2004 udkommer så denne bog, som næsten rummer en håbløshed, en meningsforladthed, en tristesse forårsaget af kedsomhed og mangel på foretagsomhed som er enerverende. Hvad er håbet her? Er der nogen, der tør udråbe over hustagene, hvad meningen med disse unges liv er? For de kan så indlysende ikke finde den selv.”
Bogen handler om en gruppe marginaliserede unge i et lille samfund. De har ikke succes med noget som helst, og går som det eneste op i at erhverve sig en bil og køre så stærkt, at fortid og fremtid forsvinder, og kun nuet gælder.