Denne lille håndsrækning er anderledes end de øvrige i denne serie. Bogen er sat sammen af essays, som jeg har skrevet til Kommunernes Skolebiblioteksforenings årbog igennem flere år samt omtaler af nyere værker af såvel Louis Jensen som Bent Hallers.

 Det er håbet, at de fire essays tilsammen kan klargøre nogle centrale vilkår ved at leve i det senmoderne samfund, både på den måde, at de viser almene livsvilkår, samt at de handler om undervisning og dannelse, som den tager sig ud i denne urolige tid, hvor grundskole, undervisning og dannelse snart sagt er på banen hver eneste uge. Tematisk sammenholdt med essayenes indhold findes der i bogen omtaler af en lang række nye og nyere danske børnelitterære værker.

 Det første essay handler om de alvorlige klimaforandringer, som vi lever under i øjeblikket. Dels har klimaet været et forhold, som har nydt stor opmærksomhed i årenes løb. Dels fra at det var noget, man som noget naturligt lærte om i skolen som fx højtryk, lavtryk, isobarer, klimabælter mv. – men altså noget konstant og urokkeligt. Dels har man i anden halvdel af det 20. århundrede taget klimaet og mulige menneskeskabte klimatiske forhold helt anderledes alvorligt. Både samfundsmæssigt og kunstnerisk. Og her i de første årtier af 2000-tallet ser vi så, hvorledes vejrliget forandrer sig drastisk. Vi taler om klimaopvarmning, vi taler om isen, der smelter i store mængder ved polerne, vi taler om storme, som fx Sandy, der for nylig hærgede den amerikanske østkyst mv. Hvad gør vi? Det både tænkes og digtes der over.

 I 1993 fik Danmark en ny skolelov, som på mange måder stadig er den gældende, skønt den har været revideret nogle gange undervejs, senest i 2006. En af bestræbelserne fra 93’loven var, at det enkelte barn skulle sættes i fokus i forbindelse med undervisningen, hvor undervisningsdifferentieringen blev knæsat som princip. Det er dog aldrig lykkedes at få effektiviseret denne, så derfor bokser man i disse år med begrebet inklusion, som jo rummer den indlysende og sympatiske – og nødvendige tanke, at enhver har ret til at høre til. Jamen er der da ikke nogen, for hvem det ikke gælder? Svaret er jo, og for de få må der naturligvis findes tiltag, som afhjælper dette.

Derudover synes undervisningen at stå over for et paradigmeskifte, der handler om et skifte fra analog til digital undervisning, læring og dannelse. Fx er Ipads i den grad ved at vinde indpas i skolen, og det er rimeligt at tro, at denne tablet vil kunne fremme den digitalisering, der i mange år har været undervejs, langt mere effektivt end den pc’en har lykkedes med gennem en lang årrække. Dette er der mange og (ikke altid) gode forklaringer på. Opkobling har fx i alt for lang tid fået lov at være et issue – netforbindelserne har været alt for ringe, det har taget alt for lang tid at ”komme på nettet”, alt for mange maskiner har ikke været funktionsduelige og er for langsomme. Nu kommer så denne – for mange – åbenbaring, og det er klart, at mange af de ”benspænd”, man i skolerne har oplevet med pc’erne hurtigt kan udryddes, ligesom man fra centralt kommunalt hold har fået øjnene op for, at hvis digitaliseringen af skolen skal lykkes, så må internetforbindelserne optimeres. Det er ved at være på plads, således at ”paladsrevolutionen” kan gennemføres. Det sidste af essayene har i høj grad noget med flere bøger købes og lånes som e-bøger fx på e-reolen. Samtidig med, at de fleste tilsyneladende fortsat helst vil læse bøger i papirform. digitaliseringen at gøre, nemlig den, at flere og flere bøger købes og lånes som e-bøger fx på e-reolen. Samtidig med, at de fleste tilsyneladende fortsat helst vil læse bøger i papirform.

Louis Jensen & Bent Haller

Som afslutning på denne Håndsrækning følger et afsnit med omtaler af to forfattere, som jeg tidligere har skrevet et forfatterskabsportræt af, nemlig Bent Haller (2006) og Louis Jensen (2007). Begge forfattere fortsætter heldigvis med uformindsket hast at forøge deres forfatterskaber med det ene vægtige værk efter det andet. Dette afsnit gør ikke beskrivelserne af forfatterskaberne komplette på nogen måde, men jeg har udvalgt tre romaner fra Bent Hallers hånd og fire bøger fra Louis Jensens, som jeg vil beskrive her. Med hensyn til tilknytning til temaerne i denne bog, så knytter begge forfattere an til, hvad jeg ville kalde analog dannelse. Begge er klassisk orienterede i deres forfatterskab. Bent Haller lægger ikke skjul på, at en masse af sit stof henter han i klassisk mytologi, medens Louis Jensen er knyttet til beskrivelser, hvori næsten altid indgår rejser. Odysseen vil således ikke være ham et fremmed værk, begge forfattere er prisbelønnede – begge har fået kulturministeriets børnebogspris (Bent Haller i 1978, Louis Jensen i 1989) – og senest har Bent Haller modtaget Kommunernes Skolebiblioteksforenings børnebogspris i 2012 for romanen En tordenagtig forelskelse, der blev kåret til årets bog.

Ganløse, 14. maj 2013

Eiler Jensen

Pris kr. 149,00